fakta / Sikkerhed

Sikkerhed

Der er ikke noget hegn i skoven. Børnene bevæger sig frit indenfor nogle "usynlige" grænser og er generelt rigtig gode til at overholde dem. Vi har opsyn med børnene, og der er altid mindst én voksen i skoven og én omkring hytten. Opholder børnene sig indenfor, er der også altid mindst én voksen til stede.

Vi overholder naturligvis gældende sikkerhedsregler og tjekker børnene jævnligt. Men vi prioriterer samtidig, at børnene også har brug for et frirum uden konstant voksenopsyn.

Alle børn er spændt fast med sikkerhedsseler under den daglige transport.

Af sikkerhedshensyn er vi desuden fuldt koncentrerede om at få børnene sikkert ind og ud af bussen i Klostergade. Derfor tager vi meget nødigt mod beskeder eller spørgsmål her. Men gå med op i opsamlingslokalerne, så svarer vi gerne og fortæller om dagens gang i skoven. Engang imellem byder vi ligefrem på kaffe...

Skovtrolden | Klostergade 37, 8000 Århus C